Inter-Scandinavian relations

doi:10.1017/CHOL9780521472999.034

24 - Inter-Scandinavian relations

from PART VII - SCANDINAVIAN UNIONS (1319–1520)

Published online by Cambridge University Press: 28 March 2008

Jens Olesen

Edited by

Knut Helle

Show author details

Knut Helle: Affiliation:
Universitetet i Bergen, Norway

Book contents

Get access

Summary

The late medieval unions of two or all three Scandinavian kingdoms brought closer together areas which in spite of their similarities were far from homogenous in language, culture, social structure or living conditions. Denmark (including Skåne, Halland and Blekinge), Sweden (with Finland) and Norway (with the tributary islands of Føroyar, Iceland and Greenland) were each, like other medieval kingdoms and principalities, ruled by a prince in a kind of symbiosis with a secular and ecclesiastical aristocracy. Because of their offices and their participation in the councils of the realms and other representative assemblies Scandinavian prelates and magnates were, like their European counterparts, at the same time both assistants of the royal power and representatives of the estates and people of their respective kingdoms. Their relations to the monarchy and their governmental influence varied but in all three kingdoms they formed throughout the late Middle Ages a mainstay of the political system on which the unions were based.

This does not mean that the unions were a consequence of an aristocratic sense of Scandinavian community; they were brought about by monarchic and princely relations. However, in the long run they led to an aristocratic Scandinavianism which in the latter part of the union period came to influence political developments in a decisive way. Connections were particularly close between the Danish and Swedish nobles who held land near the frontier of their kingdoms. Already in the 1350s it is possible to identify Swedish magnates who had acquired landed property in Skåne and Halland.

Keywords

Nordic kingdoms Erik's deposition Duke Christopher inter-Scandinavian relations Swedish-Norwegian personal union Swedish political unrest Scandinavian union history Nordic union

Type: Chapter
Information: The Cambridge History of Scandinavia , pp. 710 - 770

DOI: https://doi.org/10.1017/CHOL9780521472999.034 [Opens in a new window]

Publisher: Cambridge University Press

Print publication year: 2003

Access options

Get access to the full version of this content by using one of the access options below. (Log in options will check for institutional or personal access. Content may require purchase if you do not have access.)

References

Albrechtsen, E., Fællesskabet bliver til 1380–1536, Danmark-Norge 1380–1814, 1, Oslo, 1997.

Albrechtsen, E., Herredømmet over Sønderjylland 1375–1404: Studier over hertugdømmets lensforhold og indre opbygning på dronning Margrethes tid, København, 1981.

Andersen, L. Wie et al., Uppsala-overenskomsten 1520: Magtstruktur og magtkamp i Sverige januar–oktober 1520, Odense, 1975.

Benedictow, O. J., Fra rike til provins, Mykland, K. (ed.), Norges historie, 5, Oslo, 1977.Google Scholar

Bjørgo, N., ‘800–1536. Makt og avmakt’, in Bjørgo, N. et al., Selvstendighet og union: Fra middelalderen til 1905, Norsk utenrikspolitikks historie, 1, Oslo, 1995.Google Scholar

Bjørkvik, H., Folketap og sammenbrudd 1350–1520, Helle, K. (ed.), Aschehougs Norgeshistorie, 4, Oslo, 1996.Google Scholar

Blom, G. A., ‘Warum die Norweger König Erich von Pommern den Gehorsam nicht kündigen wollten’, Acta Visbyensia, 4, Kultur und Politik im Ostseeraum und im Norden 1350–1450, Kungsbacka, 1971.Google Scholar

Blom, G. A., Norge i union på 1300-tallet, Trondheim, 1992.

Blomstedt, Y. et al. (eds.), Suomen historia, 2, Espoo, 1985.

Bruun, H., ‘Abraham Brodersen’, Historisk Tidsskrift, 11:3, København, 1950.Google Scholar

Bruun, H., ‘Adelsskandinavismen: En skizze’, Nordisk tidskrift, 1951.Google Scholar

Bruun, H., Poul Laxmand og Birger Gunnersen: Studier over dansk politik i årene omkring 1500, København, 1959, reprinted Viborg, 1975.

Carlsson, G., ‘König Erich der Pommer und sein baltischer Imperialismus’, Baltische Studien, N.F., 40, Stettin, 1938.Google Scholar

Carlsson, G., Kalmar Reces 1483, Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Historiskt Arkiv, 3, Stockholm, 1955.

Carlsson, G., Medeltidens nordiska unionstanke, Uppsala, 1945.

Christensen, A. E., ‘Christoffer av Bayern som unionskonge’, Historisk Tidsskrift, 96, København, 1996.Google Scholar

Christensen, A. E., ‘De nordiske kongeskifter 1319’, in Danmark, Norden og Østersøen: Udvalgte afhandlinger, København, 1976.Google Scholar

Christensen, A. E., Kalmarunionen og nordisk politik 1319–1439, København, 1980.

Christensen, A. E., Kongemagt og aristokrati: Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden, København, 1945, reprinted 1968.

Christensen, A. E., Len og magt i Danmark 1439–1481, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 42, Aarhus, 1983.

Christensen, A. E. et al. (eds.), Danmarks historie, 2, København, 1980.

Claëson, S., Häradshövdingsämbetet i senmedeltidens och Gustav Vasas Sverige, Rättshistoriskt bibliotek, 39, Lund, 1987.

Dahlerup, T., De fire stænder, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 6, København, 1989.Google Scholar

Dovring, F., De stående skatterna på jord 1400–1600, Skrifter utg. av K Humanistiska vetenskapssamfundet i Lund, 49, Lund, 1951.

Enemark, P., ‘Den økonomiske baggrund for de første oldenborgske kongers udenrikspolitik’, Jyske Samlinger, Ny Række, 4, 1957.Google Scholar

Enemark, P., ‘Motiver for nordisk aristokratisk unionspolitik: Overvejelser omkring kildegrundlag og tilgangsvinkler i unionsforskningen’, in Ingesman, P. and Jensen, J. V. (eds.), Danmark i senmiddelalderen, Aarhus, 1994.Google Scholar

Enemark, P., Fra Kalmarbrev til Stockholms blodbad: Den nordiske trestatsunions epoke 1397–1521, Tønder, 1979.

Enemark, P., Kriseår 1448–1451: En epoke i nordisk unionshistorie, København, 1981.

Engström, S., Bo Jonsson, 1, till 1375, Uppsala, 1935.Google Scholar

Erslev, K., Dronning Margrethe og Kalmarunionens grundlæggelse, København, 1882, reprinted Viborg, 1971.

Erslev, K., Erik af Pommern, hans kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens opløsning, København, 1901, reprinted Viborg, 1971.

Fritz, B., Hus, land och län: Förvaltningen i Sverige 1250–1434, 1, Stockholm Studies in History, 16, Stockholm, 1972.Google Scholar

Fritze, K., Am Wendepunkt der Hanse, Berlin, 1968.

Hammarström, I., Finansförvaltning och varuhandel 1504–1540, Uppsala, 1956.

Hamre, L., Norsk historie 1450–1513, Oslo, 1971.

Hamre, L., Norsk politisk historie 1513–1537, Oslo, 1999.

Haug, E., ‘Erik av Pommerns norske kroning’, Historisk Tidsskrift, 74, Oslo, 1995.Google Scholar

Holmbäck, Å. and Wessén, E., Magnus Erikssons landslag, Rättshistoriskt bibliotek, 6, Lund, 1962.

Hørby, K. and Venge, M., Tiden 1340–1559, Christensen, A. E. et al. (eds.), Danmarks historie, 2:1, København, 1980.Google Scholar

Hørby, K., ‘Øresundstolden og den skånske skibstold: Spørgsmålet om kontinuitet’, in Christiansen, T. E. el al. (eds.), Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen, København, 1966.Google Scholar

Hørby, K., ‘Kalmarunionens statsret’, in Pedersen, S. E. Green et al. (eds.), Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance: Festskrift til Poul Enemark, Historiske Skrifter, 2, Aarhus, 1983.Google Scholar

Hørby, K., Velstands krise og tusind baghold 1250–1400, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 5, København, 1989.Google Scholar

Imsen, S. and Sandnes, J., Avfolkning og union 1319–1448, Mykland, K. (ed.), Norges historie, 4, Oslo, 1977.Google Scholar

Ingesman, P. and Jensen, J. V. (eds.), Danmark i senmiddelalderen, Århus, 1994.

Jutikkala, E. and Pirinen, K., A History of Finland, New York, 1990.

Kattinger, D. et al. (eds.), “huru thet war talet i kalmarn”: Union und Zusammenarbeit in der nordischen Geschichte. 600 Jahre Kalmarer Union (1397–1997), Hamburg, 1997.

Kattinger, D., ‘Jag löntthe the swenska mz sorg thz the mik hente aff mäkilborgh’: Aspekte der Fremd-Herrschaft am Beispiel Albrechts von Mecklenburg in Schweden (1361–1389)’, in Erfen, I. and Spiess, K.-H. (eds.), Fremdheit und Reisen im Mittelalter, Stuttgart, 1997.Google Scholar

Koht, H., Dronning Margaretta og Kalmarunionen, Oslo, 1965.

Lammers, W., Die Schlacht bei Hemmingstedt: Freies Bauerntum und Fürstenmacht im Nordseeraum, 3rd edn, Heide, 1987.

Larsson, G. Bjarne, Stadgelagstiftning i senmedeltidens Sverige, Rättshistoriskt bibliotek, 51, Lund, 1994.

Larsson, L.-O., Kalmarunionens tid: Från drottning Margareta till Kristian II, Falun, 1997.

Linton, M., ‘De ekonomiska förutsättningarna för Margaretas politiska program’, Scandia, 39, 1973.Google Scholar

Linton, M., Drottning Margareta, fullmäktig fru och rätt husbond: Studier i Kalmaruionens förhistoria, Aarhus, 1971.

Linton, M., Margareta, Nordens drottning 1375–1412, Stockholm, 1997.

Lögdberg, G. A., De nordiska konungarna och Tyska Orden 1441–1457, Uppsala, 1935.

Lönnroth, E., ‘Unionsdokumenten i Kalmar 1397’, Scandia, 24, 1958.Google Scholar

Lönnroth, E., Scandinavians, Göteborg, 1977.

Lönnroth, E., Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige, Göteborgs Högskolas årsskrift, 1940:3, Göteborg, 1940.

Lönnroth, E., Sverige och Kalmarunionen 1397–1457, Göteborg, 1934, reprinted 1969.

Losman, B., ‘Drottning Margaretas ekonomi och donationspolitik’, Scandia, 38, 1972.

Mollerup, W., Danmarks Forhold til Lifland fra Salget af Estland til Ordensstatens Opløsning (1346–1561), København, 1880.

Müller, C. Paludan, De første konger af den oldenborgske slægt: Omrids og tanker, København, 1874, reprinted 1971.

Murawski, K. E., Zwischen Tannenberg und Thorn: Die Geschichte des Deutschen Ordens unter dem Hochmeister Konrad von Erlichhausen 1441–1449, Göttingen, 1953.

Norrbäck, M. (ed.), Finlands historia, 1, Ekenäs, 1992.

Nowak, Z. H., ‘Zum National- und Staatsbewusstsein im spätmittelalterlichen Dänemark’, in Czacharowski, A. (ed.), Nationale, ethnische Minderheiten und regional Identitäten in Mittelalter und Neuzeit, Torun, 1994.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Archiregem regni Daniae’, in Nielsen, H. F. (ed.), Twenty-eight Papers Presented to Hans Bekker-Nielsen, Odense, 1993.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Christoffer av Bayerns forleningspolitik i Oberpfalz’, Forum medievale, 11, 1985.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Christopher of Bavaria, King of Denmark, Norway and Sweden (1440–1448): Scandinavia and Southern Germany in the 15th Century’, in Paravicini, W. (ed.), Nord und Süd in der deutschen Geschichte des Mittelalters, Kieler Historische Studien, 34, Sigmaringen, 1990.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Der dänische Reichsrat: die hohe Geistlichkeit’, in , N. Jörn et al., Der Stralsunder Frieden von 1370, Prosopographische Studien, Quellen und Darstellungen zur Hansischen Geschichte, N.F., 46, Köln, Weimar, Wien, 1998.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Det danske rigsråd, kong Hans og Kalmarunionen 1481–1483’, in Struktur og funktion: Festskrift til Erling Ladewig Petersen, Odense, 1994.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Die doppelte Königswahl 1448 im Norden’, in Paravicini, W. (ed.), Mare Balticum: Beiträge zur Geschichte des Ostseeraums im Mittelalter und Neuzeit. Festschrift zum 65. Geburtstag von Erich Hoffmann, Sigmaringen, 1992.Google Scholar

Olesen, J. E. ‘Die preussischen Hansestädte in der nordischen Politik 1434–1450’, in Jörn, N. et al. (eds.), “kopet uns werk by tyden”: Festschrift für Walter Stark zum 75. Geburtstag, […]

Olesen, J. E. Unionskrige og Stœndersamfund: Bidrag til Nordens historie i Kristian I’s regeringstid 1450–1481, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 40, Aarhus, 1983.

Olesen, J. E., Rigsråd – Kongemagt – Union: Studier over det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik 1439–1449, Skrifter utgivet af Jysk Selskab for Historie, 36, Aarhus, 1980.

Olesen, J. E. (ed.), Christoffer av Bayerns breve 1440–1448 vedrørende hans bayerske hertugdømme, København, 1986.

Olsson, G., ‘Freden i Köpenhamn 1509’, in Studier tillägnade Curt Weibull den 19 augusti 1946, Göteborg, 1946.Google Scholar

Palme, S. U., Riksföreståndarvalet 1512: Studier i nordisk politik och svensk statsrätt 1470–1523, Uppsala universitets årsskrift, 1947:7, Uppsala 1949.

Petersen, E. Ladewig., ‘Monarchy and nobility in Norway in the period around 1500’, Mediaeval Scandinavia, 7, 1974.Google Scholar

Rebas, H., Infiltration och handel: Studier i senmedeltida nordisk Balticumpolitik i tiden omkring 1440–1479, Göteborg, 1976.

Renvall, P., Finsk representation i Sveriges riksdag, Stockholm, 1967.

Riis, T., Should Auld Acquaintance be Forgot …Scottish-Danish Relations c. 1450–1707, 1, Odense, 1988.

Riis, T. (ed.), Studien zur Geschichte des Ostseeraumes, 1, Odense, 1995.

Rosén, J., ‘Drottning Margaretas svenska räfst’, Scandia, 20, 1950.Google Scholar

Rosén, J., Tiden före 1718, Svensk historia, 1, Stockholm, 1962.

Schlyter, C. J. (ed.), Samling af Sveriges gamla lagar, 12, Lund, 1869.

Schück, H., ‘Sex skattebönder av vart härad – eller i varje gãrd?’, in Arkivet, historien och rörelsen: Sven Lundkvist 60 år, Skara, 1987.Google Scholar

Schück, H., ‘Sweden’s early parliamentary institutions from the thirteenth century to 1611’, in Metcalf, M. (ed.), The Riksdag: A History of the Swedish Parliament, Stockholm, 1987.Google Scholar

Schück, H., Rikets brev och register, Skrifter utg. av Svenska Riksarkivet, 4, Stockholm, 1976.

Skyum-Nielsen, N., ‘Et videnskabeligt falsum i debatten om Kalmarunionen’, Scandia, 26, 1960.Google Scholar

Skyum-Nielsen, N., Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering, København, 1964.

Stensson, R., Peder Jakobsson Sunnanväder och maktkampen i Sverige 1504–1527, Uppsala, 1947.

Svalenius, I., Gustav Vasa, Stockholm, 1950.

Tortzen, C., Gotland 1361: Forudsætningerne, overleveringen, København, 1961.

Venge, M., “Når vinden føjer sig…”: spillet om magten i Danmark marts–december 1523, Odense, 1977.

Venge, M., Christian 2.s fald: spillet om magten i Danmark januar–februar 1523, Odense, 1972.

Werlich, R.-G., ‘Bugislaw IX. von Pommern-Stolp–ein Pommer in den dynastischen Planen der nordischen Reiche in der ersten Hälfte des 15. Jahrhunderts’, in Wernicke, H. and Werlich, R.-G. (eds.), Pommern: Geschichte – Kultur – Wissenschaft. 2. Kolloquium zur Pommerschen Geschichte, Greifswald, 1992.Google Scholar

Westin, G. T., ‘De s.k. länsregistren frän medeltidens slut’, Scandia, 21, 1951–52.Google Scholar

Westin, G. T., Riksföreståndaren och makten: Politiska utvecklingslinjer i Sverige 1512–1517, Skrifter utg. av Vetenskapssocieteten i Lund, 52, Lund, 1957.

Wieselgren, G., Sten Sture d.y. och Gustaf Trolle, Lund, 1949.

Wittendorff, A., På Guds og Herskabs nåde, Olsen, O. (ed.), Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 7, København, 1989.Google Scholar

Book contents

24 - Inter-Scandinavian relations

Summary

Keywords

Access options

References

Save book to Kindle

Save book to Dropbox

Save book to Google Drive